OBS Studio Lærrede opsætning

Sådan opstiller du lærredet i OBS Studio

OBS Studio er et gratis program der giver dig muligheden for at optage og livestreame dig selv, din skærm eller dit spil. Du kan opsætte flere scener med forskelligt indhold, så du nemt kan navigere imellem dig selv, hvad du laver på skærmen eller at vise folk dit spil.

I sidste artikel kiggede vi på at få OBS installeret og kiggede på indstillingerne. Hvis du har brug for lidt hjælp med det, så kom godt igang med OBS Studio her. I den her artikel kommer vi ind på at sætte lærredet op og hvad de forskellige kilder/elementer gør. Hvis du er heldig, så smider jeg også nogle tips og tricks med ind imellem.

OBS Studio Default Opstart

Scener giver dig muligheden for hurtigt at skifte indholdet ud

Vi har alle set TV2 Nyhederne hvor de skifter imellem værterne, nogen de interviewer, videoklips og andet. Her kan du bruge scener til at opstille forskellige sendeflader, som du hurtigt kan skifte mellem. Det kan for eksempel være en scene der viser at du snart starter, en scene der viser dig selv og/eller dit spil.

Der er mange forskellige måder at opsætte diverse scener, så du kan dække forskellige aspekter af din livestream. Det er meget normalt at have følgende scener på en eller anden vis:

  • Start snart
  • Webcam
  • Gameplay
  • Pause / BRB / AFK
  • Skrivebord (hvis man f.eks koder, laver grafik eller andet)
  • Afslutter / “Tak for nu”

Hvis du er kreativ, kan du nok også finde andre scener at stille op. For eksempel har jeg set streamcasts (live vod-/podcasts), hvor man kan se alle personerne der deltager. Har også set nogen lave et minigame hvor folk i chatten kan kæmpe imod hinanden med chat-points imens streameren er mellem spil eller afk (“Away from keyboard”, altså væk fra tasteturet).

Hvis du er med på moden der i skrivende stund er “Among Us”, så vil du måske gerne have en scene til det spil alene, som dækker koden og andre ting på skærmen. Så du stadig kan hoppe ind i andre spil uden at skal fjerne ting på overlayet.

Sådan fungere kilderne i OBS Studio

I OBS Studio har du 14 standard kildetyper, som giver dig rig mulighed for at opsætte lærredet efter egen præferencer. Herunder får du en kort beskrivelse af hvad de forskellige kilde elementer gør i OBS Studio.

OBS Studio Kildeliste
  • Billede giver dig muligheden for at indsætte et statisk billede. Det bruger man typisk til at indsætte overlay, som for eksempel rammen til et webcam.
  • Billedediasshow giver dig muligheden for at indsætte en rotation af flere billeder. Det bruger man typisk til at fremvise samarbejdspartnere eller produkter man gerne vil reklamere for.
  • Browser giver dig muligheden for at indsætte en hjemmeside, online eller lokal. Det bruger man ofte til at indsætte alerts (pop-ups) eller via API’er at kan udføre bestemte handlinger. Det kan også være her du indsætter et lykkehjul, online animationer eller andet.
  • Farvekilde giver dig muligheden for at indsætte en solid farve, hvis du for eksempel skal have en sort bar over en kode eller område af skærmen.
  • Lydinputoptagelse og Lydoutputoptagelse giver dig muligheden for dynamisk at indsætte din mikrofon eller computer lyde på en scene, uden at de er på alle scenerne gennem generelle indstillinger.
  • Mediekilde giver dig muligheden for at indsætte et stykke musik, en videofil eller animation (f.eks GIF). Det kan for eksempel være en bevægelig baggrund, introduktions-video eller andet.
  • Scene giver dig muligheden for at indsætte en anden scene på den nuværende scene. Det giver dig avancerede muligheder for at kan opstille nogle ting og derefter indsætte dem på en anden scene, uden at skal stille dem op forfra.
  • Skærmoptagelse giver dig muligheden for at vise hvad der sker på din skærm, altså dit skrivebord. Den bruger man typisk hvis man fremviser det man laver på skærmen, for eksempel photoshop, video-redigering eller i nogle tilfælde at browse net-butikker.
  • Spiloptager giver dig muligheden for at fremvise en applikation, som typisk er et spil. Oftest kræver det at spille et fuldskærmsprogram, eller at programmet har elementer udført af dit grafik kort, før at spiloptageren kan opfange selve programmet.
  • Tekst (GDI+) giver dig muligheden for at skrive en statisk tekst eller indlæse en tekstfil dynamisk. Det bruger folk typisk sammen med programmer der gemmer data i tekstfiler. Det kan for eksempel være SNAZ der kan lave countdown via tekstfiler, og så vises på skærmen.
  • VLC-Videokilde giver dig samme muligheder som Mediekilde, men dertil også flere muligheder. Med VLC kan du indsætte flere videokilder, som køre rotation efter hinanden ligesom Billedediasshow. Du kan også indhente livefeeds, som f.eks når folk IRL-Streamer fra telefonen via RTMP-servere.
  • Videooptagelsesenhed giver dig muligheden for at indsætte dit webcam, capture-card eller andre direkte video-forbindelser ind på din OBS.
  • Vinduesoptagelse giver dig muligheden for at optage et bestemt program på din computer. Hvis du for eksempel kun vil vise dig selv tegne i paint, men ikke komme til at vise andre ting på din skærm, så har du muligheden her.
giphy

Puuh, så kom så langt… Er du stadig med?

Rækkefølge og opsætning af kilder i OBS Studio

Idag kan du opsætte lærredet næsten som du har lyst til i mange programmer, men man har altid kunne lave præcist den opsætning man ønsker i OBS Studio. Jeg vil vise dig et eksempel på en opsætning, så du kan se hvordan man gør et par forskellige ting. Et par tips og tricks til at kan lave en dynamisk opsætning, som kræver minimal opmærksomhed efterfølgende.

En ting som er væsentlig at forstå inden man går igang, er at det øverste på kildelisten er øverst/forrest. Hvis man ikke kan se en kilde, kan det være fordi noget andet er foran det, at kilden er skult (øjet er fjernet) eller størrelsen er meget lille. Det burde være de første 3 ting du kigger efter.

Få billedet til at justere sig selv efter skærmstørrelsen

Hvis du vil have en scene hvor du viser dit computer-/konsol spil frem, så kan det være dejligt at spillet selv tilpasser sig skærmen. Så skal du ikke heletiden til at ændre størrelsen på boksen eller rode i dine OBS Studio indstillinger. Når du har indsat kilden “spiloptager”, så ser du en rød lille firkant oppe i venstre hjørne. Her kan du tage den nemme løsning at trykke ctrl+f, og så vil firkanten automatisk udfylde skærmen.

Hvis du vil forstå hvad det er ctrl+f opnår, så kan vi tage den lange vej gennem indstillingerne. Højreklik på spiloptager kilden, gå ind i transformering og tryk på “redigere transformering”.

OBS Studio Transformering

Her inde kan du se forskellige områder. Position er hvor boksen skal sættes ind, alt efter hvordan du har valgt “positionel justering”. Som standard er den på “Øverst til venstre”, hvilket betyder at den positionere vores element ud fra øverste venstre hjørne. Med rotation kan du dreje elementet om sig selv, hvis du vil have den til at stå skråt.

Størrelsen er den forventede størrelse af selve indholdet, så hvis du spiller på en 1920x1080p (HD) opløsning, så vil det typisk være størrelsen på billedet. Hvis du hopper over på din Playstation 5, så kan du dog risikere at den pludselig hedder 3840x2160p (4K/UHD). Så vil billedet pludselig være 4 gange så stort og vi kan kun se 25% af billedet på skærmen.

Hvis du ændre “afgrænsningskassetype”, så kan du vælge hvordan indholdet skal justere sig selv ud fra nedenunderstående “afskæringskassestørrelse”. Her er det meget almindeligt at sætte den på enten “Kun maksimalstørrelse” eller “Skalér til indre grænser”. På den måde beholder billedet sin originale form, men udfylder ud til kanten af den røde kasse eller sin fulde størrelse indenfor disse grænser. Hvis du for eksempel skifter over til et 4:3 spil, så vil det vise sig som en firkant inde i kassen.

Hvis du vil have at billedet skal justere sig selv efter hele skærmen, så skal du selvfølgelig bruge samme bredte og højre som lærredet har. Du kan tilsvarende gøre det på dit webcam eller andre kilder, hvis du vil sikre dens område uden at komme til at ændredens format.

Brug knapper til at finde og fjerne spillet fra lærredet i OBS Studio

Hvis du spiller mange forskellige spil eller har brug for at kan skifte mellem åbne spil, så kan det være en fordel at forbinde optagervinduet til en knap. Det betyder at du kan binde knapper på tasteturet til at fokusere på det spil du har åbent lige nu. Med den her opsætning kan du også fjerne spillet ved at have samme eller en anden knap.

OBS Studio Spil Knappe

Hvis du åbner et spil og så åbner et andet spil, så skifter den ikke fokus fra det første spil du aktiverede med knappen. Hvis du fortrækker at lave forskellige scener til forskellige spil, så kan du også bruge “Optag specifikt vindue”, det kræver kun at spillet er åbent så du kan fortælle OBS Studio hvilket program det skal kigge efter.

For at binde knapperne går du ind i Fil i toppen til venstre, ind i Indstillinger og så ned i Genvejstaster. Her skal du finde området til din spiloptager med samme navn som du kaldte kilden. Her kan du binde “Optag forreste vindue” og “deaktiver optagelse”.

MrBetaSkull

Blev introduceret for YouTube i 6 klasses EDB timer, hvor efter jeg brugte meget tid på at være fascineret over videoer på internettet. Senere opdagede jeg JustinTV, som idag er Twitch. Synes udviklingen er spændende!
Indholdsfortegnelse

Læs videre her

Eller læs og skriv kommentare under

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *